Passiv → aktiv: den vigtigste omskrivning i offentligt dansk
"Anmodningen skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage." Af hvem? Passive sætninger skjuler den, der skal handle — og i funktionel tekst er det præcis den oplysning, læseren har brug for.
S-passiv: "anmodningen behandles", "der indhentes oplysninger", "du underrettes". Den korte, formelle form — kancellisprogets foretrukne.
Blive-passiv: "anmodningen bliver behandlet", "du blev underrettet". Lidt mere mundtlig, men aktøren mangler stadig.
| passiv | aktiv — med aktør |
| Anmodningen skal prioriteres og færdigbehandles | Du skal prioritere anmodningen og gøre den færdig |
| Der skal rettes henvendelse til forvaltningen | Kontakt kommunen |
| Gebyret skal erlægges forinden | Du skal betale gebyret først |
| Ansøgeren underrettes om afgørelsen | Vi giver dig besked om afgørelsen |
Når aktøren mangler, skal læseren selv regne ud, hvem der skal gøre hvad — og gætter de forkert, sker det forkerte. I vores målinger af handlingsklarhed er passiv-tunge instrukser systematisk dårligere til at få læseren til at lande på den rigtige handling.
Ærligt forbehold: passiv er fint, når aktøren er ukendt eller ligegyldig ("vejen blev asfalteret i 1998"). Reglen er ikke "aldrig passiv" — den er "aldrig passiv om noget, LÆSEREN skal gøre".